Lider du af paradentose, er det vigtigt, at du får sat tidligt ind med en grundig paradentosebehandling for at holde sygdommen i skak. Hos Tandlægerne Strøget 29 er vi 4 tandlæger og 1 tandplejer, der tilbyder en grundig og effektiv paradentosebehandling.
Vores klinik er beliggende i Nørre Snede, og den er således let at komme til, uanset om du kommer fra Give, Brande, Tørring eller andre omkringliggende områder.
Hvad er paradentose?
Paradentose er en sygdom, hvor tandkødsbetændelse har spredt sig til de omkringliggende støttevæv. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast.
Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til paradentose. Og jo mere alvorlig paradentose er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.
Begyndende paradentose kan ikke mærkes, men der vil ofte være tandkødsbetændelse, dvs. blødende tandkød i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Ved fremskreden paradentose kan tandroden blive synlig, der kan være dårlig ånde og tænderne kan flytte sig. Det er derfor vigtigt at få behandlet paradentose så tidligt som muligt.
Hvad er paradentosebehandling?
En paradentosebehandling starter altid med en meget nøjagtig måling af tandkødslommernes dybde og knogleniveauet omkring tænderne. Herefter renses tænder og tandrødder meget grundigt. Dette kan med fordel gøres under lokalbedøvelse, så det er mindre ubehageligt.